Seks parkvagter har mistet livet i Virunga

Virunga Nationalparken i det østlige DR Congo er en helt unik naturperle med alt fra skovelefanter til bjerggorillaer. Der yngler 706 forskellige fuglearter - mere end tre gange så mange ynglefugle, som vi har i Danmark. Parken har siden 1979 været optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.

Men parken ligger i ét af de fattigste og farligste områder i verden og er truet af over 100 forskellige væbnede militser. I løbet af den sidste måned er seks parkvagter blevet skudt, mens de forsøgte at beskytte parken. Vi sender vores dybe medfølelse og tanker til deres familier.

Og vi bidrager til, at familierne kan klare sig videre. De fleste af medarbejderne i både produktionen af chokolade og tøjdyr er enker efter parkvagter, der er blevet skudt. Når vi køber kakaonibs, kaffe og chiafrø sikres indkomst til landmænd og kvinder rundt om parken.

Der er lang vej igen før området rundt om Virunga Nationalpark oplever fred og fremgang. Men vi er glade for, at vi gennem samarbejdet med den modige virksomhed Virunga Origins kan give et llle bidrag. Vi får en ny sending varer hjem fra Virunga på tirsdag. Håber I vil tage godt imod.