Hjælp jordskælvsofrene i Herat

I warfair mener vi, at handel er den bedste hjælp, men der er tider, hvor der er brug for nødhjælp.

Det gælder lige nu i Herat provincen i Afghanistan, der den seneste uge er blevet ramt af en stribe kraftige jordskælv. Omkring 1400 er blevet dræbt og 20.000 er direkte påvirket af jordskælvet, der har udslettet hele landsbyer.

Det er fra Herat, at warfair får safran og de smukke Herati glas.

Vi har været i kontakt med vores partner Herat Saffron som fortæller, at alle deres medarbejdere er i god behold, men at ødelæggelserne er omfattende. 

Sammen med den danske organisation, DAKDIF (Dansk Afghansk Kvinde og Diasporaforum) og Herat Saffron vil warfair indsamle penge til ofrene for jordskælvet. Pengene vil gå direkte og ubeskåret som tilskud til familier som hjælp til genopbygningen af deres huse. 

Vi håber, I vil bidrage.

Hjælp ved at købe 1 g safran fra Herat til 129 kroner (normalpris 79 kr). Du giver 50 kroner indsamlilngen og warfair giver 25 kroner oven i. 

Vi giver også 50 kroner for hvert Herati Glas til indsamlingen.

Og vi giver 15% af salget af alle baby pistacienødder fra Herat til indsamlingen. 

I kan dermed hjælpe både gennem handel og nødhjælp.

Læs mere om jordskælvet fra DR eller fra OCHA, FN's nødhjælpsorganisation.

Fotos er taget af Zhilla der arbejder i Wadan som laver vores Herati glas.


Indsamlingen løber til d. 1. december 2023.