Sesam fra Somalia

Land: Somalia
Vare: Sesam, hvid, afskallet
Virksomhed:  Som Seed Agri Ltd.
PartnerSomali Agriculture Technical Group (SATG)
Forhandler: Valsemøllen (forventet)

Om sesam fra Somalia

Somalia har historisk produceret noget af det fineste sesam.

Og sesam er nu en af de første og vigtigste eksportvarer fra Somalia hvor konflikten forhåbentligt rinder ud. Sesam er en meget robust og stabil afgrøde for landmænd i Somalia.

Produktionen har dog været ustabil og underudviklet og langt det meste sælges via Dubai. En øget og udvidet adgang til det europæiske marked ville være både vigtigt og opmuntrende for Somalia og for landmændene i Somalia. Det kunne bane vejen for øgede investeringer, indtægter og arbejdspladser.

I samarbejde med Somali Agriculture Technical Group (SATG) og virksomheden  arbejder vi på at importere Sesam frø til Danmark/EU fra Somalia. I Danmark samarbejder vi med Valsemøllen som løbende vurderer kvaliteten.

Se video fra Som Seed Agri Ltd:

Om Somalia

Somalia har oplevet konflikt i næsten tre årtier med alvorlige menneskelige konsekvenser og usikkerhed. En halv million mennesker skønnes at være blevet dræbt og millioner er flygtet internet eller til udlandet.

Dannelsen af den AU-ledede fredsoperation (AMISOM) og etableringen af en føderal regering i 2012 har ført til en skrøbelig men positiv udvikling i det krigshærgede land. Af befolkningen på godt 12 millioner mennesker lever over 40% dog i ekstrem fattigdom og omkring 5 millioner er afhængige af nødhjælp.

Somalia fortjener at få øget handel og investeringer til at støtte de skrøbelige fremskridt mod fred og fremgang.