Nødder og tørret frugt fra Afghanistan

Land: Afghanistan
Vare: Mandler, aprikoskerner og tørrede morbær
Virksomhed: Ziba Foods
Partner: International Trade Center
Forhandler: Basis Nuts og warfair webshop

Ziba Foods staff, foto @zibafoods

Om nødder og tørret frugt fra Afghanistan

Afghanistan er kendt for at producere nogle af de fineste nødder, kerner og tørrede frugter. Det specielle klima og de tørre, højtliggende bjerge giver smag og kraft. Mange nødder og tørrede frugter kommer fra træer der gror vildt i naturen.

warfair samarbejder med Ziba Foods og International Trade Center for at få produkterne til Danmark. Ziba Foods producerer nødder og tørrede frugter der er næringsrige, bæredygtigt dyrkede og socialt-ansvarlige.

(blomstrende mandeltræer, foto @zibafoods)

(blomstrende mandeltræer, foto @zibafoods)

Virksomheden arbejder direkte med mindre landbrug og andelsforeninger i Afghanistan og køber produkter af den højeste kvalitet. De sorteres i hånden og lever op til de højeste fødevarestandarder.

warfair og Ziba Foods arbejder for at genskabe Afghanistan som en verdenskendt leverandør af nødder og tørrede frugter.

(pistacienødder, foto @zibafoods)

Læs warfair's Due-Diligence rapport (godkendt af den Etiske Komité) her: 
Due-Diligence rapport: Mandler og kerner fra Afghanistan

Læs den impact rapport som International Trade Center har lavet om produktionen af mandler og kerner her:
ITC Impact Sheet: ZIBA Foods fra Afghanistan

Om Afghanistan

Afghanistan har lidt under krig og konflikt i op mod 40 år hvor hundredtusinder er blevet dræbt og millioner drevet på flugt. Kampene har haft en helt ødelæggende effekt på det afghanske samfund med usikkerhed, udbredt fattigdom og mangel på base sociale ydelser i store dele af landet.

Af den samlede befolkning på godt 35 millioner mennesker lever mere end en tredjedel i ekstrem fattigdom og over seks millioner er afhængige af nødhjælp.

Afghanerne er ekstremt modstandsdygtige men har hårdt brug for handel, arbejdspladser og indkomst.

(bær og valnødder, foto @zibafoods)