Unikke nødder fra Afghanistan

Afghanistan var, før den langvarige krig, verdenskendt for helt unikke nødder, mandler, kerner og tørrede frugter. I dag bliver de kun sjældent solgt i Europa. warfair vil have produkterne tilbage på markedet og genskabe Afghanistans brand som producent af højkvalitets nødder, mandler og kerner.

Derfor har vi en stribe helt specielle og lækre produkter på vej. Jalghoza pinjekerner, Shakhurbai mandler både med og uden bløde skaller og søde aprikoskerner. Flere produkter kommer.

De er dyrket i Afghanistans halvtørre bjerge – på randen af Himalaya bjergkæden. Den tørre og næringsfattige jord i de højtliggende områder giver kerner, nødder og mandler en stærk og unik smag.

De dyrkes især af landmænd med små jordlodder, som forsigtigt høster, renser og sorterer nødderne i hånden. Det giver både indkomst og arbejdspladser. Dét er der brug for i Afghanistan.

To af produkterne kan allerede nu købes hos Basis Nuts og flere vil følge i samarbejde med Guru Snacks.